Forord til hæftet ”Beskrivelse af Tingstien
i det østlige Odsherred” af Ingelise Falkesgaard
En sti strækker sit spor fra Kongsøre Næbbe til
Rørvig. Retten til at færdes ad den er hævdvunden.
Så langt tilbage i tiden som skibene har stukket så
dybt, at det har været nødvendigt at lodse dem ned
gennem Isefjorden er Rørviglodserne gået hjem ad
denne sti. Middelalderens folk har benyttet den, ja ,
måske har den sin oprindelse langt tilbage i oldtiden.
Ved en skæbnens tilskikkelse ligger en del af stien der
endnu, beskyttet som den er ved at følge kysten og gå
gennem skovene langs denne
Stokkebjergskoven blev i 1813 indhegnet med
stendiger, som værn mod kvæg og svin. Den
dækker 76 ha land. Den blev statsejendom i 1810.
Dengang var der agre og overdrev med spredte
bøge, som måske har været forældre til den nuværende
skov, der hører til blandt Danmarks smukkeste.
Jordbunden er som i Kongsøre skov, god muldjord.
Der har været skov her siden indhegningen.
I Stokkebjerg skov, når bøgen så smuk en udvikling
som få steder i landet. Da en svensk professor i
spidsen for en skare forstelever på ekskursion
kom til denne skov, standsede han betaget under
dens bøgekroner og udbrød: ”Här får man tage hatten af !”
hvorpå han og hele hans flok ærbødigt blottede
deres hoveder for denne skovs gribende skønhed
og storhed.
I bøgeskovspartierne vokser bl.a. alm. gedeblad,
kvalkved, fuglekirsebær, brombær, alm. røn, stilk eg,
stikkelsbær, skov elm, alm. hyld, ask, hindbær,
skovmærke, enblomstret flitteraks, lund rapgræs,
krat-/skov-viol, bølget og mosebunke, skovsyre,
feber-nellikerod, fladkravet kodriver, salomons segl,
sanikel, stinkende storkenæb, skov-salat, miliegræs,
alm. mangeløv, bingelurt, skov-galtetand,
dunet steffensurt, alm. bjørneklo, hvis anemone,
skov hullæbe, og spring balsamin.
Skovbrynet ud mod Isefjord består af slåenkrat,
som indefter glider over i blandskov. I skovbrynet
vokser bl.a. stilkeg, ask, alm. gedeblad, bøg, skov elm,
fuglekirsebær, rose, alm. røn, ahorn, skovfyr, vortebirk,
brombær, hindbær, smalbladet klokke, vingepileurt,
sød astragel og kantet perikum.
På skovens nordside vokser bl.a. alm. engelsød, og
på vestgærdet (ved nord vest hjørnet) ses f.eks.
gul snerre, skt. hansurt, sølvpotentil, spidskapslet star,
stor knopurt, håret høgeurt, og vellugtende agermåne
og alm. agermåne.
I skovbunden findes kilder. Vandet samles i Møllerende.
Selv tørre somre er der vand i den.
Over vandløbet er der engang blevet bygget en
bueformet 30 – 40 m lang, og 5 m bred dæmning.
Vandet drev et hjul, rimeligvis til en mølle eller et
hammerværk. I renden ses lag af kildekalk udfældet
kalciumkarbonat med rust. Ligner i tør tilstand en rust
farvet blæret kalksten. I våd tilstand er kildekalk
klistrede rustbrune kalklag.
I den sydlige ende af skoven ligger et voldsted,
grundmurer fra en større herregård, hvorom man
intet ved. Stedet er rettet op og reetableret af
Nationalmuseet for flere år siden.
Herregårdspladsen består af en 100 x 300 meter
lang banke, hvorom en voldgrav endnu tydeligt kan
spores. Mod vest på banken mellem ædelgraner
findes kældermurene af en bygning med areal som
et parcelhus. Murværket er opført i uregelmæssige
kampestensskifter. NØ for kælderen ses store
kampesten, som syntes at have bevaret deres
oprindelige plads som syldsten.
Øst for herregårdspladsen har der tidligere været
ret fugtigt. Nær ved hovedvejen på det sted, hvor
den drejer fra mod nord, ligger en høj – mellem
Chamecyperis træer – det siges om den, at den er
kunstig og at der har været et tårn på den. Man
kunne fra herregården søge tilflugt på denne høj,
når man var trængt af fjenden.
Der er en folkeoverlevering på egnen, som fortæller
om en løngang fra herregårdspladsen til Munkebjerg.
Munkebjerg kunne tænkes at være ovennævnte høj.
En anden overlevering siger, at man undertiden kunne
se en rytter på en grå hest, men næsten i samme
øjeblik man så ham, forsvandt han ganske pludseligt.
Det var særlig nede ved borgruinen, at han holdt til.
I stengærdet bag huset (Arkitekt Heibergs)
umiddelbart øst for syd indkørslen til Stokkebjerg skov
fra Hølkerup sidder øverst i gærdet, der hvor haven
har en udgang til skoven en 50 x 50 x 20 cm stor sten
af en grå bjergart. I den er der 2 store skålgruber
med en diameter på 14 og 12 cm med en dybde på
2,5 – 2 cm.
Lommestenen er en meget stor sten – måske den
største i Odsherred ? Den ligger ca. 50 meter fra
land ved nord enden af skoven. Den er transporteret
hertil fastfrosset i isen under sidste istid. Sådan en
sten kaldes en vandreblok.
Der er mange folkeoverleveringer knyttet til den.
Nogle siger, at en kæmpe i Egebjerg og en anden i
Hornsherred på den modsatte side af Isefjorden,
var blevet uvenner og ville kaste sten efter hinanden.
Den sten Hornsherred kæmpen kastede , havnede i
vandet udfor Stokkebjergskoven. Andre siger, at Lumbs
sten er kastet mod Egebjerg kirke af kæmpen Lumb i
Lumbs Bakker. Fordi han var gal på den djævelske larm
klokkerne i Egebjerg kirke lavede. Stenen har en
fordybning efter aftryk af tommelfingeren, og fire
striber svarende til de fire andre fingre. Stenen gled
i kæmpens hånd og forfejlede derfor sit mål.
Tingstien følger Møllesporet og Hovedvejen gennem
Stokkebjerg skov ved Lommestensvej lige nord for
P-pladsen, ligger resterne af en ødelagt stendysse.
Den er angivet som bronzealderhøj, men der er nok
nærmere tale om en yngre stenalderbegravelse.
Tingstien går vest om Lommestenshus og fortsætter
gennem en sommerhusudstykning over til Englandshuse,
hvor den munder ud i en asfalteret vej, som fører ned
til stranden. Langs vejen ligger små, gamle huse og
husmandssteder.