Stegte sild i øllage

Opskriften er beregnet til 10 personer

Ingredienser

66 cl gb bock2
½ l lagereddike
300 g sukker
5 stk peberkorn
1 stk laurbærblad
2 stk rødløg
10 stk sildefileter
10 tsk fiskesennep
rugmel
olie
salt
peber

 

Fremgangsmåde

Stegte sild
Klargør sildefileterne og klip rygfinnen væk.
Krydr dem indvendig med lidt salt og peber.
Smør indersiden med en teskefuld fiskesennep
og luk sildefileterne på tværs. Vend fileterne
i rugmel og steg dem gyldne på begge sider ved
jævn varme.

Øllage
Kog GB Bock2, lagereddike, sukker, peberkorn
og laurbærblad op. Skær rødløgene i 3 mm tynde
ringe og lad dem koge med i 1 minut. Tag lagen
fra kog og lad den stå og køle. Hæld den over de
stegte sild, når den er ca. 50 grader varm og stil
det på køl. Lad den trække i mindst 12 timer,
eller opbevar dem på køl op til 1 uge.