Nordtysk vintergryde 6 personer

Ingredienser:
300  g. oksebov
300  g. svinebov
300  g. lammebov
200  g. røget flæsk
  salt
  peber
  lidt tørret timian
250  g. knoldselleri
400  g. gulerødder
2   porrer
250  g. løg
400  g. hvidkål
600  g. kartofler
½  l. bouillon
3   laurbærblade
1  bdt.

Persille

 

Hvis de anvender en stegeso, skal både den
og låget lægges i koldt vand i mindst et kvarter
inden anvendelsen.

Skær kødet i ret store terninger og flæsket i
strimler. Bland det hele godt med peber og timian
og lad det stå tildækket, indtil alle grøntsagerne
er klar.

Selleri, gulerødder og porrer vaskes, renses og
skæres i mindre stykker. Løgene pilles, halveres
og skæres derefter i ikke alt for tynde skiver.
Hvidkålen befris for stok og hårde dele og strimles.
Kartoflerne skrælles og skæres i store terninger.

Bland alle grøntsagerne med kødet og kom det hele
i den klargjorte stegeso. Hæld bouillonen ved og
læg laurbærbladene ovenpå. Løg låget på stegesoen
og sæt den ind i en kold ovn på nederste ribbe. Sæt
ovnen på 200 grader, og lad retten snurre mør i 90 minutter.

Lige inden serveringen drysses retten med grofthakket persille.

Tips:

Hvis det skal være helt rigtigt, skal denne ret laves
i en lerkokotte med låg, en såkaldt stegeso, men det
kan selvfølgelig også lade sig gøre at lave den i et
ovnfast fad med tætsluttende låg.